Om Arboristklatring.dk

Arboristklatring.dk er Skandinaviens største private udbyder af professionelle kurser inden for de fleste områder i faget. Vi har særlig fokus på sikkerhed, ergonomi og de nyeste teknikker og udstyr.

Arboristklatring ApS arrangerer mobile kurser i hele Norden. Vi har administrativ base i Roskilde og kursuscenter i Ljungbyhed i Skåne, hvor der også er skovhytte for overnattende kursister. De fleste kurser foregår i skoven – hvor klasselokalet flyttes ud i praksis. Ved de eksaminerede uddannelser benyttes ETW-certificerede instruktører og censorer med mange års erfaring. Alle kurserne opfylder desuden gældende regler og krav fra Arbejdstilsynet (Danmark) og Arbetsmiljöverket (Sverige).

Arboristklatring ApS er grundlagt og drives i det daglige af Frederik Juul Simon, som har arbejdet med træer i mere end 20 år og har opnået stor erfaring med både træpleje og træfældning. Udover Arboristklatring ApS har Frederik siden 2001 drevet Træservice Gruppen, der arbejder professionelt med træfældning samt træbeskæring og -beplantning. Som certificeret erhvervsklatrer driver han ligeledes klatreservice.dk, der løser mange forskellige opgaver i højden med rope access metoder, dvs. arbejde i reb på bygninger, master og tage.

Derfor skal du vælge os

  • Fordi vi er seriøse og ambitiøse på vores kursisters og egne vegne.
  • Alle vores instruktører er ETW-certificerede samt meget erfarne.
  • Vi har fokus på sikkerhed og det nyeste udstyr og teknikker.
  • Vi er Petzl Technical Partner og har et tæt samarbejde med Husqvarna.
  • Kurserne foregår i et trygt miljø med pædagogisk undervisning – og med få kursister pr instruktør.