Hovedinstruktør Frederik Juul Simon

Frederik Juul Simon er stifter af og hovedinstruktør hos Arboristklatring.dk. Hans mission er at løfte faget rent professionelt gennem kurser og rådgivning og sætte særlig fokus på sikkerhed, ergonomi og den nyeste viden og det nyeste udstyr. 

Den tekniske udvikling inden for professionel klatring går hurtigt – men arboristbranchen mangler kursusmuligheder, hvor man løbende introduceres til de nyeste og mest sikre og ergonomiske teknikker og udstyr. Sådan tænkte Frederik Juul Simon, da han grundlagde Arboristklatring ApS i 2010. Som ETW-certificeret arborist tilbyder han i dag professionelle klatrekurser, hvor man som nybegynder kan få en grundig instruktion og start på en arboristuddannelse, og hvor selv garvede fagfolk kan holde sig opdateret med ny viden og udstyr og de nyeste teknikker.

 ”Der er kommet adskillige nye værktøjer og metoder til, der gør det meget enklere, mindre kraftanstrengende og mere ergonomisk at komme op og rundt i et træ end tidligere. Vi bør i faget fokusere mere på korrekt teknik og korrekt udstyr frem for store overarme. Dette vil lette vores arbejde. Vi vil også blive mindre slidte, hvilket gør, at vi kan holde længere i branchen. På vores klatrekurser ser jeg, hvordan selv personer på +60 år, der netop har fået interesse for professionel træklatring, forholdsvis hurtigt kan lære at bevæge sig op og rundt i store løvtræer. Det havde været fuldstændig utænkeligt for 20 år siden,” siger Frederik Juul Simon.

Arboristklatring.dk tilbyder også skræddersyede kurser til kommunale og private aktører. Træbevaring og træpleje har fået større betydning i vores bymiljøer, og derfor er et tæt samarbejde mellem certificerede arborister og kommunale anlægsgartnere, planlæggere og landskabsarkitekter blevet vigtigere.

Som erfaren og EWT-certificeret arborist bidrager Frederik til fagets professionalisering på mange niveauer. Han har bl.a. bidraget til branchearbejdsmiljøudvalgets arbejde med udviklingen af branchevejledningen for erhvervsmæssig træklatring. Frederik er oprindeligt uddannet skov- og naturtekniker ved Skovskolen og efterfølgende træplejer ved Beder Gartnerskole. Udover at være stifter af og hovedinstruktør hos Arboristklatring.dk har Frederik siden 2001 drevet Træservice Gruppen, der arbejder professionelt med træfældning, træbeskæring og beplantning.

Som certificeret erhvervsklatrer driver Frederik ligeledes klatreservice.dk, der løser mange forskellige opgaver i højden med rope access metoder, dvs. klatring med reb på bygninger, master og tage. Frederik er desuden en aktiv klippe- og isklatrer.

Se udvidet CV

Derfor skal du vælge os

  • Fordi vi er seriøse og ambitiøse på vores kursisters og egne vegne.
  • Alle vores instruktører er ETW-certificerede samt meget erfarne.
  • Vi har fokus på sikkerhed og det nyeste udstyr og teknikker.
  • Vi er Petzl Technical Partner og har et tæt samarbejde med Husqvarna.
  • Kurserne foregår i et trygt miljø med pædagogisk undervisning – og med få kursister pr instruktør.