Niveau 3: Klatring i store træer

Professionel træklatring med undervisning i beskæring og pleje af træer. Dertil undervisning i redning og PPE-sikkerhedsvurdering.

Kursusbeskrivelse

Vi arbejder med beskæring, fældning og nedfiring i store løvtræer. Der arbejdes i reb i hele kronen. Kurset tilbyder lidt mere teori om træpleje end på Niveau 1 og 2 og omfatter en del af pensum til ETW-certificering, hvilket giver et godt afsæt til senere certificering. Undervisningen flyttes så vidt muligt op i trækronerne. I kurset indgår også undervisning i redning af nødstedt klatrer samt PPE-sikkerhedsvurdering af klatreudstyr.

Eksamen
Der afsluttes med en skriftlig og praktisk eksamen. Beståede kursister får et kursusbevis.

Forudsætninger
Säker Skog Motorsavskørekort (A+B) eller lignende kræves. Dette motorsavskursus tilbydes også hos Arboristklatring.dk. Man skal være rutineret bruger af motorsav samt have god fysisk form. Man skal desuden have bestået Niveau 1 og 2 hos Arboristklatring.dk eller lignende.

Målsætning
Målet med kurset er at give den enkelte deltager færdigheder og metoder til på egen hånd at beskære og fælde store træer.

Udstyr
Medbring godt udendørstøj og regntøj. Medbring desuden sikkerhedsbeklædning for brug af motorsav, herunder sikkerhedsstøvler, handsker, hjelm og refleksvest. Vi stiller klatremotorsav til rådighed. Eget klatreudstyr medbringes, men kan også enten lejes eller købes ved tilmelding.

Varighed
5 dage

Antal deltagere
Typisk 3-4 (max 6) deltagere pr. instruktør

Kursussted
Kurserne kan arrangeres i hele Norden. Ved kurserne i vores basecamp i Skåne kan du tilvælge overnatning i vores hytte mod ekstra betaling, når du bestiller kurset. Undervisningen foregår i skoven.

Forplejning
Vi sørger for frokost, kaffe, vand og kage. Dette er inkluderet i kursusprisen.

Sprog
Der undervises og eksamineres på svensk og dansk efter behov.

PRIS: DKK 10.500,- ex. moms pr. person

Vejen til at blive arborist

Vi har illustreret vejen til at blive arborist i denne figur –  uddannelsestrappen. Klik på billedet for at få mere information.

Derfor skal du vælge os

  • Fordi vi er seriøse og ambitiøse på vores kursisters og egne vegne.
  • Alle vores instruktører er ETW-certificerede samt meget erfarne.
  • Vi har fokus på sikkerhed og det nyeste udstyr og teknikker.
  • Vi er Petzl Technical Partner og har et tæt samarbejde med Husqvarna.
  • Kurserne foregår i et trygt miljø med pædagogisk undervisning – og med få kursister pr instruktør.